KU som organisation

Vi studerende går rundt til hverdag og repræsenterer Københavns Universitet. Men hvad er KU egentlig for en størrelse?


Københavns universitet er en institution, som er finansieret af staten. Dermed er dets opgaver og virke fastsat af Universitetsloven (under Forsknings- og Undervisningsministeriet).


Overordnet set har KU to ansvarsområder:

  • Forskning: KU skal drive forskning på allerhøjste niveau. Forskningen skal helst bidrage og være til gavn for samfundet (på trods af forskningsfriheden), og vidensformidling er derfor også helt essentielt.
  • Uddannelse: KU skal have et stort udbud af forskningsbaseret uddannelser af høj kvalitet.


Sammen med prorektor for uddannelse (Bente Merete Stallknecht), prorektor for forskning (David Dreyer Lassen), og universitetsdirektøren (Jesper Olesen, som er ansvarlig for fællesadministrationen på KU) udgør rektor (Henrik C. Wegener) Københavns universitets ledelse. På trods af at rektor er den øverste leder, så er hans virke fastsat og begrænset af universitetsbestyrelsen.


Under universitetsledelsen har vi alle fakultetslederne (dekanerne), institutlederne og studielederne. Det er igennem diverse råd og nævn, at ledelsen holdes orienteret om forholdene på universitetet.


Og hvad så med os studerende?


Kort sagt går du på et studie, som ligger inde under et bestemt institut. Det kunne for eksempel være Kemisk Institut, hvis du læser kemi, eller Institut for Geovidenskab og naturforvaltning, hvis du er landskabsarkitektur- eller geografistuderende.


Disse mange institutter er samlet i fakulteter. Dem er der seks af på Københavns universitet:

  • det Sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND)
  • det Humanistiske fakultet (HUM)
  • det Juridiske fakultet (JUR)
  • det Teologiske fakultet (TEO)
  • det Samfundsvidenskabelige fakultet (SAMF)
  • og selvfølgelig det Natur- og Biovidenskabelige fakultet (SCIENCE).


Hvad vil du vide mere om?

På hver af disse niveauer (institut-, fakultets- eller universtitetsniveau) er der en ledelse.


For at blive hørt overfor ledelsen, for at have indflydelse på vores eget studie og universitetets visioner, samler vi studerende os i råd. Det kan være fagrådene for hvert enkelte studie, fakultetsrådene for hvert fakultet (SCIENCErådet på SCIENCE) eller Studenterrådet (SRKU), der samler alle de studerende på KU.






Institutter på SCIENCE


På SCIENCE er de mange forskellige faggrupper fordelt på 12 institutter:


  • Biologiske Institut (BIO)
  • Datalogisk Institut (DIKU)
  • Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
  • Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)
  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)
  • Institut for Idræt og Ernæring (NEXS)
  • Institut for Matematiske Fag (MATH)
  • Institut for Naturfagenes Didaktik (IND)
  • Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
  • Kemisk Institut (CHEM)
  • Niels Bohr Instituttet (NBI)
  • Statens Naturhistoriske Museum (SNM)


Hver institut ledes af en institutleder, samt flere viceinstitutledere for undervisning (VILU'er) og for forskning. Det er igennem diverse råd, nævn og udvalg, at vi studerende er i dialog med institutledelsen.

Studienævn

Det Natur- og biovidenskabelige fakultet, SCIENCE

SCIENCE (det Natur- og Biovidenskabelige fakultet) er ét af de seks fakulteter på Københavns universitet. Det ledes af dekanatet, som består af dekanen og en række prodekaner.


Formandskabet i SCIENCErådet er i løbende kontakt med ledelsen på SCIENCE via møder, som kaldes for dialogforum. Her diskuteres alle de emner, som findes relevante og vigtige netop nu. Sådanne emner og problemstillinger holdes formandskabet opdateret om ved som regel at holde møde med hovedbestyrelsen op til disse dialogfora.


Derudover afholdes der udvidet dialogforum to gange årligt, hvor repræsentanter fra de forskellige fagråd, samt andre relevante parter også er inviteret.


Akademisk Råd

Medlemmerne af Akademisk Råd rådgiver dekanen (på faktultetsniveau) i forbindelse med strategiske og ressourcemæssige beslutninger. Det kunne blandt andet være spørgsmål om forskning, budget, fordeling af bevillinger og priser mm.


SCIENCErådets repræsentanter i Akademisk Råd vælges på den årlige generalforsamling, men pladsen i rådet kræver derudover også de studerendes stemmes ved universitetsvalget (derfor er det vigtigt at STEMME til univalget!).


Der afholdes cirka fire møder årligt, hvor der cirka er 100 siders bilag, som man skal læses og tages stilling til. Det er altså en af de tungere udvalgsposter at besidde, da posten er politisk og kræver et højt aktivitetsniveau.


Blandt de valgte medlemmer udpeges derudover et medlem til at sidde i Senatet, som rådgiver den øverste ledelse på Københavns Universitet (rektoratet).

KUUR

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) er et rådgivende organ. Rådet kan altså ikke direkte tage nogle beslutninger, men rådgiver rektoratet i uddannelsesstrategiske spørgsmål, som går på tværs af studier og fakulteter.


Rådet består af prorektor for uddannelse, en repræsentant fra hver af universitetets seks fakulteter (oftest prodekanerne), vicedirektøren for uddannelse, samt fire studerende. De studerende vælges igennem Studenterrådet for en etårig periode.


Sagt på en anden måde er KUUR et sted, hvor fakulteterne kan udveksle erfaring og diskutere problematikker, som er aktuelle på tværs af fakulteterne. Det kunne for eksempel være spørgsmålet om de studerendes trivsel. Hvis det er nødvendigt, kan KUUR nedsætte arbejdsgrupper til løsning af konkrete opgaver.

Universitetsbestyrelsen

Kort sagt er det universitetsbestyrelsen, som styrer Københavns universitet.


Den består af 11 medlemmer:

  • Seks eksterne, som ellers intet har at gøre med Københavns universitet
  • Tre interne VIP(VIdenskabelige Personale)- og TAP (Tekniske og Administrative Personale) repræsentanter
  • og to studenterrepræsentanter, som vælges ved universitetsvalget i november

Det er her, at retningslinjerne for universitets organisation, udvikling og langsigtede virksomhed fastlægges. Bestyrelsen har ansvaret for at godkende hele universitetets budget og afgør dermed, hvordan ressourcerne skal fordeles. For at det ikke skulle være nok, så er det også universitetsbestyrelsen, som ansætter og afskediger rektor, prorektorerne og universitetsdirektøren.