Københavns universitet er en institution, som er finansieret af staten. Dermed er dets opgaver og virke fastsat af Universitetsloven (under Forsknings- og Undervisningsministeriet).
Overordnet set har KU to ansvarsområder:
Sammen med prorektor for uddannelse (Kristian Cedervall Lauta), prorektor for forskning (David Dreyer Lassen), universitetsdirektøren (Søren Munk Skydsgaard, som er ansvarlig for fællesadministrationen på KU) og rektor (Henrik C. Wegener) udgør Københavns universitets ledelse. På trods af at rektor er den øverste leder, så er hans virke fastsat og begrænset af universitetsbestyrelsen.
Under universitetsledelsen har vi alle fakultetslederne (dekanerne), institutlederne og studielederne. Det er igennem diverse råd og nævn, at ledelsen holdes orienteret om forholdene på universitetet.
Kort sagt går du på et studie, som ligger inde under et bestemt institut. Det kunne for eksempel være Kemisk Institut, hvis du læser kemi, eller Institut for Geovidenskab og naturforvaltning, hvis du er landskabsarkitektur- eller geografistuderende.
Disse mange institutter er samlet i fakulteter. Dem er der seks af på Københavns universitet:
På hver af disse niveauer (institut-, fakultets- eller universtitetsniveau) er der en ledelse.
For at blive hørt overfor ledelsen, for at have indflydelse på vores eget studie og universitetets visioner, samler vi studerende os i råd. Det kan være fagrådene for hvert enkelte studie, fakultetsrådene for hvert fakultet (SCIENCErådet på SCIENCE) eller Studenterrådet (SRKU), der samler alle de studerende på KU.
Hver institut ledes af en institutleder, samt flere viceinstitutledere for undervisning (VILU'er) og for forskning. Det er igennem diverse råd, nævn og udvalg, at vi studerende er i dialog med institutledelsen.
SCIENCE (det Natur- og Biovidenskabelige fakultet) er ét af de seks fakulteter på Københavns universitet. Det ledes af dekanatet, som består af dekanen og en række prodekaner.
Formandskabet i SCIENCErådet er i løbende kontakt med ledelsen på SCIENCE via møder, som kaldes for dialogforum. Her diskuteres alle de emner, som findes relevante og vigtige netop nu. Sådanne emner og problemstillinger holdes formandskabet opdateret om ved som regel at holde møde med hovedbestyrelsen op til disse dialogfora.
Derudover afholdes der udvidet dialogforum to gange årligt, hvor repræsentanter fra de forskellige fagråd, samt andre relevante parter også er inviteret.